Nyborg Kommune

Du er her: Home By og land Langtved

Langtved


Langtved ligger ca. 11 km fra Nyborg, og den nærmeste større by er Ullerslev ca. 5 km væk. Langtved er en mindre landsby beliggende omkring vejkrydset Kissendrupvej og Langtvedvej.

Omkring år 1900 var der kun 6 gårde, 2 huse og en skole. Der er således tale om en nyere landsby, der er vokset op omkring skolen. En ny skole blev opført i 1966 ved siden af den gamle, og i samme periode er der opført en række parcelhuse ud langs vejen til Mullerup. Det nyere parcelhusboligbyggeri er opført omkring skolen med gode trafiksikre stiorbindelser til skolen.

Vest for Langtvedvej ligger et stort velindrettet idrætsområde med boldbaner og klubhus.

Vejkrydset er det naturlige centrum i landsbyen, hvor forsamlingshuset er placeret. Langtved består altovervejende af boliger, og der er kun få lokale erhverv, bl.a. i en af de tidligere gårde i landsbyen.

I 2011 besluttede Byrådet at nedlægge skolen i forbindelse med en ændring af skolestrukturen i kommunen. De tidligere skolebygninger anvendes i dag til jobcenter. Efterfølgende er der på lokalt initiativ oprettet en friskole i Langtved i forbindelse med et firlænget gårdanlæg i den nordlige del af landsbyen.

Der er ca. 200 indbyggere i Langtved, - et indbyggertal der har ligget relativt stabilt i de seneste ti år.  

Kommuneplan 2013 giver Langtved mulighed for egentlig byvækst.

  Mullerupvej i Langtved 


  

Status

Historisk – Kommuneplan 2013 er erstattet af Kommuneplan 2017, der blev vedtaget endeligt 19. december 2017