Nyborg Kommune

Du er her: Home Service Ældre

Ældre


Ældreområdet udgør en vigtig del af Nyborg Kommunes  tilbud til borgerne. I Kommuneplan 2013 understreges det, at servicetilbuddene på dette område skal ses i sammenhæng med den øvrige udvikling i kommunen. Service overfor ældre i kommunen varetages af Pleje- og Omsorgsafdelingen.

Mål

På ældreområdet arbejdes ud fra visionen om, at ældre borgere får et aktivt og selvbestemmende liv.

Kommunen vil i samspil med borgeren skabe muligheder og rammer for en aktiv og tryg alderdom.

Der skal arbejdes ud fra fire mål:

  • at flere borgere bliver selvhjulpne.
  • at tidspunktet for plejebehov udskydes.
  • at opgaverne løses mere effektivt.
  • at ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Det betyder, at der skal arbejdes på en ny og anderledes måde end tidligere, og vaner og kulturer skal ændres. Borgerne skal være i centrum, og der vil derfor være fokus på dialog, hjælp til selvhjælp, større nærhed og gennemsigtighed for borgerne. Værdighed og respekt skal kendetegne mødet med borgeren.

Mange ældre ønsker at blive i eget hjem så længe som muligt. Kommunen vil støtte op om dette. Når borgeren ikke længere kan blive i eget hjem, er der plejeboliger til at dække behovet.

Retningslinier

  1. Ældrepleje og omsorg skal udvikles i takt med den øvrige udvikling i kommunen og i overensstemmelse med ældrepolitikken "Klar til fremtiden".

 


Redegørelse

Nyborg Kommunes 244 plejecenterboliger er fordelt på plejecentrene Svanedammen, Tårnparken og Egeparken (Der er 26 plejecenterboliger, de resterende boliger bruges fleksibelt til både plejecenter- og ældreboliger), beliggende i den centrale del af Nyborg by, og plejecentrene Rosengården og Egevang beliggende i henholdsvis Ørbæk og Ullerslev samt Vindinge Landsbycenter.
I juni 2012 besluttede Byrådet på baggrund af analysen af ældreområdet Klar til fremtiden, at Plejecenter Jernbanebo i 2013 omdannes til Rehabiliteringscenter. Rehabiliteringscenteret vil have rehabiliteringspladser, turnusaflastning og demenspladser.

  • Borgere i eget hjem, som modtager hjælp fra kommunen: 851
  • Borgere i eget hjem, som modtager hjælp fra privat leverandør: 233
  • Antal plejecenterpladser: 244
  • Rehabiliteringscenterpladser: 30 (opdelt i 17 rehabiliteringspladser, 7 demens og 6 turnusaflastning).

Fremtidens ældreområde
I ældrepolitikken  Klar til fremtiden er der redegjort for Nyborg Kommunes kommende udfordringer.  Nyborg Kommune står som  andre kommuner over for en stram økonomi begrundet i økonomisk krise og begrænset vækst. Det betyder, at der skal løses flere opgaver med de samme ressourcer. Det skal ske samtidig med, at kvaliteten af den leverede service skal fastholdes. Der er udsigt til, at demografien ændrer sig. De store årgange er på vej mod pensionsalderen, mens de små årgange skal overtage.

I henhold til den stigende antal ældre borgere har Nyborg Kommune valgt at tænke anderledes. I stedet for at bygge flere plejeboliger har vi valgt at sætte fokus på at støtte op om borgernes ønske om at forblive længst muligt i eget hjem. Dette vil vi gøre ved at opprioritere de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der kan være med til at fastholde den ældre i at være selvhjulpen.

 Ældrepolitikken "Klar til fremtiden" kan ses vied at klikke på link i boksen til højre.

Plejecenter Svanedammen

  

Status

Historisk – Kommuneplan 2013 er erstattet af Kommuneplan 2017, der blev vedtaget endeligt 19. december 2017

 

Links

Ældrepolitikken "Klar til fremtiden"